header parallax image
Catch My Breath

En blog om at følge sin drøm

  • Om mig
  • Blogindlæg
    • ‘Arbejdsliv’
    • ‘Hus & have’
    • ‘Forhold & hverdag’
  • Abonnér
  • Kontakt
  • Om mig
  • Blogindlæg
    • ‘Arbejdsliv’
    • ‘Hus & have’
    • ‘Forhold & hverdag’
  • Abonnér
  • Kontakt
Arbejdsliv

Forberedelser til jobsamtale

12. oktober 2017Maj Brethvad446 views
4-kløver til held og lykke til min samtale i dag

Der er kun én ting, der er værre end at få et forkølelsessår midt i ansigtet på en dag, hvor man skal noget vigtigt… Og det er at få forkølelsessåret dagen FØR, man skal noget vigtigt. For så når det nemlig at sætte blærer og se rigtig modbydeligt ud. Min krop topper det så lige op med, at jeg får TO forkølelsessår dagen før. Og det endda på to NYE steder på munden, så der nu i fremtiden er åbnet op for, at jeg kan få forkølelsessår på ALLE områder af munden i stedet for ‘kun’ på det øverste højre område på munden, som jeg plejer. Hvilket jeg har døjet med siden jeg kyssede med en åndssvag dreng, der hed Jannik i gymnasiet… GRRRR!

Jeg skal til en jobsamtale på et job i ‘the corporate world’ i dag. Det bliver rigtig spændende! Det er ellers afsindigt længe siden, jeg er blevet kaldt til samtale. Men i denne omgang har en gammel kollega gjort lidt reklame for mig, og jobbet passer også godt til mit CV. Så det var åbenbart det, der skulle til for at få en plads ved interviewbordet. Jeg glæder mig, for jobbet virker umiddelbart som et godt miks af mine tidligere bedrifter på risikoområdet og så noget kommunikativt, som jeg jo så gerne vil lave mere af.

Så i nat har jeg sovet i skuret, så jeg ikke blev vækket af det lille monster i stueetagen. Jeg har sovet skønt og længe – 8 timer! Stakkels Jonathan lå på madrassen i børneværelset, da jeg kom ned i morges. Maude var i højt humør. Det var vist noget med en natteble, der var løbet over. Samt en sildemad, som Jonathan nægtede at smøre kl. 3 om natten og lidt ballade omkring det. Han har ikke sovet så meget efter det, for han har svært ved at falde i søvn, når først han bliver vækket 🙁

Det var ellers minutter fra, at jeg ikke var kommet i bad i dag inden min samtale. Vi får nemlig netop nu sat et afkalkningsanlæg op nede i bryggerset af en mand fra Bedre Bad. Jeg vidste jo godt, at han skulle komme. Men jeg havde altså ikke lige fået lagt to og to sammen og kommet til den slutning: ‘GYS! Jeg kan ikke komme i bad!!‘ Men når man skal, så skal man. Og så kan jeg faktisk bade med shampoo og balsam og det hele på 4 minutter. Og som sagt, så gjort!

Jeg har nu læst op på virksomheden og på jobbeskrivelsen. Jeg har skrevet mit CV ud og det er blevet så fint og overvejende svagt lyserødt i dagens anledning. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg må nok hellere få kigget på mine farvepatroner. Jeg har fundet mit tøj frem – strøget en skjorte og lagt pæne bukser frem. Der er tilmed benzin på bilen og den er ikke punkteret (endnu). Så alt er timet og tilrettelagt. Klappet og klart!

Den eneste lille sten i skoen er de satans forkølelsessår. Hvad sker der lige for det??!?!?


Psssst! Hvis du er interesseret i min faglige og erfaringsmæssige profil, så klik på LinkedIn logoet ovenfor i headeren 😉

Karriere
previous story

5 fabelagtige fordele ved genbrug

next story

Hvad Bodil førte med sig

I samme kategori finder du...

Det er hårdt at være jobsøgende i finansbranchen

Samtaler i finansbranchen

27. juni 2017

Praktikanten

4. maj 2017

Om at tage den store beslutning

7. februar 2017

Leave a Response Annuller svar

Maj Brethvad

Catch My Breath
Bloggen handler om mig og mit forsøg på at nå mine drømme. Og dem har jeg heldigvis mange af... Sidste år sagde jeg mit vellønnede job op, og min familie er således uden indtægt, mens vi står midt i et storstilet byggeprojekt. Så jeg kæmper lige nu med at lykkes med at nå min drøm: At være glad og lykkelig - BÅDE privat og professionelt... (foto: Dorte Tuladhar) Læs mere

Abonnér

Hvad jeg skriver om…

Allergi Arbejdsløs Baggrundshistorie Dyr Ferie Fortid Forælder Grej Have Husbyggeri Karriere Komme ovenpå Kreaprojekter Kærester Meditation Opskrifter Selvudvikling Stress Trivsel Venner VindVejr&SlagterensUnderbukser

Indlægsarkiv

  • juni 2018
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
Copyright © 2017 CATCH MY BREATH All Rights Reserved. Maple | Blog