Vind og vejr og slagterens underbukser [W43-2017]

Der er sket en masse småting her på det sidste, så i dag forsøger jeg blot at binde sløjfer på nogle af de løse ender. Det er ikke de helt store sensationer, men heller ikke de store katastrofer – heldigvis 😉 Så altså, her lidt om vind og vejr og slagterens underbukser 😉

Status på diverse projekter:

• Jeg havde en god jobsamtale forleden dag! Jobbet virkede spændende og relevant for mit CV og den potentielle chef, jeg talte med, var super behagelig og virkede kompetent. Dejligt! Men som altid afhænger jobræset jo af, hvem man er oppe imod. Og i fredags ringede chefen så, og meddelte mig, at han var gået videre med to andre kandidater. De har +10 års erfaring på området og det har jeg bare ikke. Så det er jo fair nok. Ærgerligt! Men fair…
• Maude har i noget tid været blefri. Det går for det meste rigtig fint. Men nede i legestuen siger hun ikke til, når hun skal på toilettet. Som i: Slet ikke! Jeg kan ikke finde ud af, hvorfor!? Faktum er bare, at det ikke går. Heller ikke hvis de spørger hende 117 gange, om hun skal. Eller hvis de beordrer hende på toilettet for ‘lige at prøve’. Så nu er de holdt helt op med at spørge og hun har fået ble på igen. Mærkeligt barn!??!
• Vi har været i IKEA for at købe de sidste skuffer og fronter til køkkenet, som vi manglede. Men ak oh ve, vi fik to forkerte skuffer med hjem og der mangler fortsat 3 fronter. Meine güte, det er åbenbart ikke så simpelt? Selvom køkkenet virkelig er ret simpelt i sin udformning.
• Men vi har fået brændeovnen ind i dagligstuen igen! Glasdøren til vores automatiske dør er kommet! Og vi har fået ny fryser! Så lidt sker der da. Hurra for det!
• Maude havde sin første soveaftale i weekenden. Det var hendes veninde Anna, som skulle overnatte sammen med sin mor. Jeg har gået på Handelsskolen med Annas mor og vi havde en god og relativt social klasse. Så selvom vi ikke var decideret veninder dengang, så fandt vi sammen igen, da vi på Facebook opdagede, at vi begge havde fået barn indenfor 14 dage. SÅ hyggeligt og bare mega sjovt, for de er nogle værre vildkatte sammen!
  Soveaftalen gik godt, men det var – som forventet – ret kaotisk omkring sovetid. Anna spadserede rundt langs kanten af sin rejseseng. Rundt og rundt, men var dog stille. Maude lå og råbte, at hun IKKE KUNNE SOVE MERE I DAG (hun havde slet ikke sovet), trods det faktum, at hendes øjne var lige ved at falde ned på kinderne. Lidt efter kl. 22 blev der dog stille. Kl. 6 næste morgen vækkede Maude dem begge igen: MOOOOAAAARRRH! Det var ikke så lang en nat for de to snart 3-årige… Ren kaos, ha ha!

Jeg undrer mig over:

• Hvorfor det ikke er muligt at finde ud af, om den forgiftede familie fra Congo med de mange børn har spist selvplukkede svampe til aftensmad eller ej!? De har jo øjensynligt en tolk? Men okey… vi hører jo også om, hvor elendige tolkene er. Man skal åbenbart ikke kunne noget specielt sprog for at være tolk. Det kan også godt undre mig lidt…
• At der i mediernes bevidsthed er så stor forskel på værdien af et menneskeliv. Vi har hørt utrolig meget om den forfærdelige historie med Raketmadsen og Kim Wall i ugevis. Mens det er forsvindende lidt, vi har hørt om den 16-årige dreng, der blev likvideret foran sin gadedør på Østerbro (ja, Ragnhildgade har faktisk postnummer 2100) sidste mandag d. 16. oktober. Hvis man sammenligner relevansen af de to sager, skulle jeg mene, at den sidste er noget ‘vigtigere’ forstået på den måde, at tiltagende skyderi på åben gade i København og omegn potentielt berører langt flere mennesker end én sindssyg mand med en ubåd, der desperat søger omtale og berømmelse. Eller hvad…?

Jeg glæder mig over:

• At vi endelig har fået indkaldelse til hospitalet vedrørende Maudes Allergi. Det bliver godt at komme lidt videre på denne front!
• At det går godt i vores små genbrugsbutikker på nettet. Lige så stille kommer vi af med vores brugte sager. Det er dejligt at få ryddet lidt ud.
• At jeg har købt et helt uundværligt tylskørt. Jeg anede ikke, hvornår jeg lige præcist skulle bruge det, men jeg har bare ønsket mig ét i lang tid. Nu viser det sig, at vi er inviteret til cocktailparty om et par uger, så her kan jeg vel tage det på uden at vække alt for megen unødig undren!?
• Det smukke efterårsvejr. Farverne er på sit højeste lige nu og sikkert en måneds tid frem. Og så er det ikke engang specielt koldt, så jeg nyder mine daglige gåture med Wilma i disse dage.