header parallax image
Catch My Breath

En blog om at følge sin drøm

  • Om mig
  • Blogindlæg
    • ‘Arbejdsliv’
    • ‘Hus & have’
    • ‘Forhold & hverdag’
  • Abonnér
  • Kontakt
  • Om mig
  • Blogindlæg
    • ‘Arbejdsliv’
    • ‘Hus & have’
    • ‘Forhold & hverdag’
  • Abonnér
  • Kontakt
Hus & have

Karma og kilerem

29. august 2017Maj Brethvad369 views
Vores havetraktor gør knuder, men så skete noget mærkeligt

Det ALLER første stykke grej, som vi købte, da vi flyttede ud i det lille skovhus, var havetraktor med et fornuftigt klippebord på 125 cm til at slå græs med. Den tidligere ejer efterlod os en selvkørende Klippo græsslåmaskine, som faktisk fortsat fungerer upåklageligt. Med udsigten til som ham at bruge 6 timer, hver gang man skulle slå græsset i vores have, virkede afskrækkende. Vi fandt en ældre Stiga plæneklipper på Den blå avis for 14.000 kr. og vi følte os som herremænd på et kæmpe gods. Med den tager det ‘kun’ omkring 2 timer at slå græs.

I pagt med naturen på landet

Siden har vi brugt vores havetraktor VIRKELIG meget. Straks efter vi flyttede ind, monterede vi et anhængertræk på den og vi anskaffede os en trailer. Det er nok ikke løgn at vi i gennemsnit kører med havetraktoren hver anden dag hele året. Vi kører grene og haveaffald, sten og byggematerialer, henter brænde, flytter havemøbler og kører skrald væk. Man tænker, at man ved at flytte på landet kommer mere i pagt med naturen og at man på landet lever et mere hensynsfuldt liv i forhold til miljøet. Men sandheden er, at man kommer til at anskaffe sig en MASSE grej. Grej, man aldrig ville have haft brug for i sin lejlighed. En havetraktor, en motorsav, en bil der kan trække en trailer, en hækkeklipper og en buskrydder. Og det er alle maskiner, der bruger benzin og olie…

Bøvl og baks

Så havetraktoren har egentlig tjent os rigtigt godt, men der har også altid være lidt bøvl med den. Den har altid sagt en høj ubehagelig skrigelyd, når man slår græs. Og når jeg siger ‘man’, så er det faktisk KUN Jonathan, der har slået græs hjemme hos os. Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det, eller ikke gider. Men opgaven har ligesom bare aldrig været ledig. Ligesom jeg ordner vasketøjet, så er det bare Jonathan, der slår græsset. Og ligesom jeg har det OK med vasketøjet, så tror jeg, at Jonathan har det OK med græsplænerne…

Ad åre har vi fundet ud af, at havetraktoren er sammensat af to forskellige Stiga-modeller. Traktoren er én model og klippebordet er en anden model. De to enheder arbejder sammen via en kilerem og i vores tilfælde har vi bare ikke fundet en kilerem, der passede perfekt. Og derfor skriger havetraktoren med mellemrum, når den klipper græs. Og skrigeriet resulterer i, at kileremmen bliver slidt uforholdsmæssigt meget. Derfor hopper den ofte af og efterlader brugeren med den irriterende tjans at skulle have klippebordet af og bakse den på igen. For ikke at tale om det bøvl det er, når kileremmen skal skiftes ud for 117. gang.

Karma

For en uges tid siden, blev det Jonathan for meget. IGEN havde han kun nået at slå halvdelen af græsset, før kileremmen havde skreget sit sidste råb om hjælp for dernæst at knække. Han havde for mange gange spildt ekspedienterne i diverse maskinforretningers tid på at finde en kilerem, der kunne passe bedre. Hver gang uden specielt meget succes. Så nu var han i raseri blevet enig med sig selv om, at nu måtte den for første gang hen til en havetraktor-mekaniker. Måske de kunne flytte et drivhjul, så kileremmen kunne komme til at sidde bedre.

Og så skete det mærkelige! Det bankede på døren og udenfor stod en chauffør fra en havetraktor-mekanier i området.

Han var sendt ud for at hente en Stiga havetraktor på, hvad han troede var, vores adresse. Jonathan forstod ikke rigtig hvad der foregik. Havde jeg sendt bud efter en mekaniker, for at gøre ham glad? Eller havde cosmos virkelig hørt hans klagesang og sendt mekanikeren ud til os for at frelse verden for et ulykkeligt menneske??

Status på grej

Men igen af delene var tilfældet (eller også var det alligevel karma). Mekanikeren fik dog vores havetraktor med. Det kunne han jo ligeså godt… Og de flyttede på et hjul og vi betalte selvfølgelig en del for det (suk). Kileremmen fungerer også bedre nu og den skriger lidt mindre. Men til gengæld har der allerede være 3 andre ting i vejen med den siden (suk igen). Så jeg tror at vi må sande, at vores retså herlige Stiga havetraktor snart er slidt op. Desuden er de to modeller, som vores havetraktor består af, snart så gamle, at det er svært at få fat i reservedele. Så vi har besluttet os for at forsøge at humpe igennem resten af græssæsonen og så kigge på en ny brugt havetraktor til foråret. Men nok én der ikke er alt for brugt. Den skal kunne modstå en del arbejdspres her på godset…

Tips

Hvis du overvejer at anskaffe dig en havetraktor, så tag eventuelt imod et godt råd, fra én som har prøvet at betjene forskellige traktorer (og det er ikke mig, men Jonathan 🙂 ):

  1. Det er nemmest at klippe plænen pænt, hvis klipperen er frontmonteret. Hvis klipperen sidder midt under traktoren, vil der være noget græs, som ikke kan nås
  2. Vælg et klippebord, der er bredere end hjulene. Så kan du slå græs ud over en kant og det er både pænt og praktisk
  3. Hvis du vælger en havetraktor, der er knækstyret, så skal du kun holde styr på, hvor dine forhjul kører. Resten af traktoren følger nemlig efter i samme hjulspor. Alternativet er, at du drejer på enten forhjulene eller baghjulene. Men her bliver du nødt til at kigge dig over skulderen for at være sikker på, at du ikke kører ind i noget med bagenden af traktoren
  4. Hvis du vælger en havetraktor med to roterende knive, så vil du, hvis tandremmen går i stykker, ødelægge begge knive. Og det bliver hurtigt. Vælg hellere én med tre roterende knive. Hvis kileremmen går, så er det nok så irriterende, men du ødelægger ikke noget
  5. Lad for din egen skyld være med at købe en havetraktor med manuelle gear og kobling. Vælg en med hydrostat (trinløs kørsel frem eller tilbage)! Det er behageligt og selv dit barn kan finde ud af det
  6. Vælg i det hele taget en havetraktor, som du kan holde ud at styre rundt med. For du bliver bare super træt af at sidde og bakse med tung klods. Og det er faktisk lige meget, hvad end du har en stor eller en lille have. For i en lille have skal du jo bare dreje endnu mere… 
GrejHave
previous story

Aquafobi – angst for vand

next story

Om at drømme og tage drømmene alvorligt

I samme kategori finder du...

Selvom det ikke er rart, så må man fange muldvarpen

3 afgørende tips til at slippe af med muldvarper

31. oktober 2017
Da vi købte huset var det vores drøm at lave noget fint ved den store sø i baghaven

Drømmenes ø og om at få et træ i hovedet

7. september 2017
Inspireret af Norge er Jonathan gået i gang med at etablere et vandløb i haven

Elven i haven! Et vandløb tager form…

22. august 2017

Leave a Response Annuller svar

Maj Brethvad

Catch My Breath
Bloggen handler om mig og mit forsøg på at nå mine drømme. Og dem har jeg heldigvis mange af... Sidste år sagde jeg mit vellønnede job op, og min familie er således uden indtægt, mens vi står midt i et storstilet byggeprojekt. Så jeg kæmper lige nu med at lykkes med at nå min drøm: At være glad og lykkelig - BÅDE privat og professionelt... (foto: Dorte Tuladhar) Læs mere

Abonnér

Hvad jeg skriver om…

Allergi Arbejdsløs Baggrundshistorie Dyr Ferie Fortid Forælder Grej Have Husbyggeri Karriere Komme ovenpå Kreaprojekter Kærester Meditation Opskrifter Selvudvikling Stress Trivsel Venner VindVejr&SlagterensUnderbukser

Indlægsarkiv

  • juni 2018
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
Copyright © 2017 CATCH MY BREATH All Rights Reserved. Maple | Blog